Særudstilling 09.10.25 - 09.08.26
EUROPAS URKRAFT
Kelternes verden – Europas urkraft er den ukendte historie om de vilde keltere i Nord- og Centraleuropa.
De blev kaldt gallere. De blev kaldt frygtløse. De dukkede op i Alperne og spredte sig fra Atlanterhavet i vest til Sortehavet i øst:
Nu fortæller vi historien om kelterne i en stor og anmelderrost særudstilling på Moesgaard!
Kelterne er nok bedst kendt fra tegneserien om Asterix og de gæve gallere, for gallerne var keltere. Kelterne var hundredvis af selvstændige stammer, der delte ritualer, billedsprog og verdenssyn. De blev aldrig ikke ét folk eller ét samlet rige.
Hvor lå kelternes verden?
Den keltiske kultur spirede frem i Alperne og spredte sig i store dele af Europa fra ca. 800-50 f.Kr. – fra Atlanterhavet i vest til Sortehavet i øst.
Hvilke spor satte kelterne?
Over 800 år grundlagde kelterne storbyer med kunsthåndværk, handel og masseproduktion; de indgik krigeralliancer og handelsnetværk på tværs af Europa; de fandt sammen i voldsomme ritualer; de udviklede et originalt billedsprog og fortalte eventyrlige myter, der levede videre i eftertiden.

I træder ind i en anden verden:
Det er jernalder i Europa.
I ser kelternes verden begynde i Alperne og sprede sig på kontinentet; I finder det kostbare råstof, der antænder kelternes skaberkraft; I kommer tæt på offerlundens mystiske ritualer; I går gennem kranieporten til den første storby nord for Alperne; I oplever smukt kunsthåndværk og en poetisk billedverden; I hører om helte og heltinder på slagmarken; og I følger kelternes spor helt til Danmark – for til sidst at være vidner til kelternes dramatiske møde med Romerriget.
Besøgsguide: Klik her og bliv klogere på den store fortælling i særudstillingen

Undervejs i særudstillingen deler førende eksperter den nyeste viden fra deres forskning.
Mød forskerne på udstillingens digitale skærme:
Mette Løvschal | Professor, Forhistorisk Arkæologi, ph.d.
Xenia Pauli Jensen | Arkæolog og Seniorforsker, ph.d.
Flemming Kaul | Arkæolog og Seniorforsker, dr.phil.
Morten Warmind | Lektor, Religionssociolog, ph.d.
Simon James | Professor, Forhistorisk Arkæologi, ph.d.
Simon Nygaard | Lektor, Religionsvidenskab, ph.d.

Kelternes verden er for alle, der er vilde med sværdsvingende helte, magiske smykker og fantastiske fortællinger.
Tarvorix og helteringen er en ny lydfortælling i 6 afsnit – hold øje med de 6 figurer af Tarvorix inde i udstillingen!
Halloween varer helt til august! I Kelternes verden er der masser af Halloween-stemning. Det var hér – for mere end 2000 år siden – at balladen begyndte!
Klik her og se mere om eventyrlige fortællinger og lærerige aktiviteter for børn på Moesgaard

Nu tager vi ud i Europa for at se verdenshistorien i et endnu større perspektiv: Vi følger kelternes spor i gamle moser, dybe miner og over høje bjerge – vi skal på opdagelse i kelternes Europa!


